2024

Den 26 Oktober – 10. November 2024

MASKULINUM

– En kunstudstilling om hankønnet

Mænd kigger, og kvinder bliver kigget på. 

Men i Kubus Albas fællesudstilling 2024 vender de [kvindelige] kunstnere blikretningen 180 grader. I kunstudstillingen ”Maskulinum” er det manden, som er objekt for det [kvindelige] kunstneriske subjekt. 

Det er første gang Kubus Albas kunstnere bruger deres køn, som kunstnerisk greb i en udstilling. 

I udstillingen ”Maskulinum” ser de på det maskuline med et kvindeligt blik:

Det maskuline som essens, som krop, som hormoner, som kultur eller selvforståelse. 

Det maskuline som tidsånd – for maskuliniteten er i opbrud, og nye og gamle måder at være mand på strides om retten til at eksistere.

Det er stadig mest mænd, der sidder på magten. Mænd, der bliver diktatorer eller hustyranner. Men det er også mest mænd, der går i hundene, i fængsel eller begår selvmord. Det er mest mænd, der er ensomme eller deprimerede. Mænd, der dør 4 år før kvinderne.

 – og mænd, de græder. Men helst kun, når ingen ser det.

Udstillingen kan ses fra den 26. okt. 2024 – 10. nov. 2024. Alle dage fra kl. 14.00 – 18.00

Fernisering: Lørdag d. 26. okt. 2024, Kl. 14.00 – 17.00

Den 16. Marts – 1. April 2024.

5 FORMER FOR KANT

Kunstnergruppen 5KANT udstiller nye værker hos Kunstnerforeningen Kubus Alba, L.A. Ringsvej 54, 8270 Højbjerg.

5KANT er en kunstnergruppe, som består af Lene Krogh, Majbritt Birk, Vibeke Gøtzsche og Erik Hørning, som alle er uddannede billedkunstnere fra Afdelingen for form, flade og koncept, Aarhus Kunstakademi. 

Femkanten er gennem tiden blevet brugt som symbol på sundhed, lykke, fuldkommenheden og verdensaltet, brugt til at skærme mod onde ånder og danner grundlaget for det det gyldne snit og er en grundlæggende formel for naturens vækst.

Den aktuelle udstilling tager udgangspunkt i gruppens navn, dvs. at femkanten som form og begreb er blevet til en udfordring. Vi laver samtidskunst og udforsker vores respektive materialer både todimensionelt og tredimensionelt. Udstillingen vil fremstå med et gennemgående design og en gennemarbejdet helhed, og den indeholder fortællinger, samfundskritik, bevægelse og eksperimenter med materialer, dvs. en leg med den helt særlige, kantede form.

Fernisering 16. marts 2024, 13-16

Udstillingen er herefter åben 17. marts – 1. april, hver dag kl. 13-16.

Gratis parkering og bus 18 næsten lige til døren.

Kontakt: Erik (horningerik25@gmail.com / 2611 8083)