2022

December 2022

Igen i år udstiller kunstnere fra forskellige kunstnerværksteder rundt om i
Højbjerg/Holme i Kunstnerforeningen Kubus Albas lokaler på L. A. Rings Vej 54 i
Højbjerg.
Fernisering fredag d. 2. december kl. 16-20.
Åbningstider: fredag, lørdag, søndag 11.00 – 17.00
Sidste åbningsdag: søndag d. 11. december.

Læs hele pressemeddelelsen her

November 2022

TORSO & FRAGMENTER

Dick Nyhuus er en alsidig kunstner, som gennem mange
år har arbejdet skulpturelt med menneskekroppen.
Han modellerer som oftest kroppen som en abstrakt
figurkomposition, hvor han tager afsæt i kernen og
arbejder med tyngden. Hans foretrukne materialer er ler,
gips og træ.
Lotte Kejser er primært maler. Hendes værker lægger sig
genremæssigt i grænsefeltet mellem abstraktion og
figuration. Hun arbejder med oliemaling – masser af
oliemaling – og hun har også ofte menneskekroppen
som motiv. Hendes værker fremstår ekspressive og man
fornemmer en stor energiafledning.
De to billedkunstnere har nu slået sig sammen om
udstillingen: Torso og fragmenter. Udstillingen viser de i
Kubus Alba ́s udstillingsrum på L.A. Ringvej 54 i Højbjerg
i perioden 4. – 13. november.
Udstillingen har fernisering fredag den 4. november
kl. 15.30 – 17.30 og kan opleves alle dage i perioden 5 – 13.11. (undtagen lørdag 12.11.) kl. 14.00 – 17.00.

TYNGDEKRAFT

Det handler om tyngdekraft, når vi åbner for årets fællesudstilling i udstillingsrummet på L. A. Rings Vej 54, Højbjerg.

I vølvens spådom er det verdenstræet Yggdrasil, der holder alting på plads og i pæn kosmisk orden. Én blandt det utal af forklaringsmodeller, der gennem tiden er brugt til at forklare hvorfor ting ikke falder opad. Galilei modellerede det frie fald, Newtons æble var tiltrukket af jorden – Einstein bøjede rumtiden og forskere jagter lige nu gravitonen. Den partikel, der mangler for at forklare gravitationen eller tyngdekraften.

Vi kender alt til tyngdekraftens indvirkning, men ingen kender den bagvedliggende årsag.

Kampen om ordet er suverænt vundet af Newton, idet TYNGDEKRAFT er det ord vi bruger i det daglige, når vi skal forklare tingenes nære relation til jordoverfladen.

September 2022

”Gevækst” er titlen på den første af efterårets udstillinger i Kubus Albas udstillingsrum på L. A. Rings Vej 54 i Højbjerg. ”Gevækst” er en udstilling om og af natur af billedkunstnerne Birgitte Hvitved Dall og Lene Vidding. De to kunstnere viser i udstillingen, hvordan naturen rummer både livet og døden i et og samme åndedrag. Se pressemeddelelse her

Fernisering: Fredag d. 9. sep. 2022 kl. 17.00 – 19.00

Udstillingen er åben 10. sep. – 18. sep. kl. 12.00 – 17.00 – eller efter aftale.

Maj 2022:

SPEJLE – digtede erindringer Soloudstilling af Lisbeth Hulgaard.

“Vi lever i en tid, hvor vi er sygeligt optagede at at spejle os i nutiden uden noget organisk forhold til vores fælles fortid” (Eric Hobsbawm).Dette er kernen i kunstudstillingen som @lisbethhulgaard viser her i Kubus Alba. Udstillingen kan ses på L.A.Rings Vej 54, 8270 Højbjerg. 14. – 28. maj torsdage – søndage kl. 14.00 – 17.00.Fernisering: 14. maj kl. 14.00Finissage: 28. maj kl. 14.00 Læs pressemeddelelse her

Februar 2022: Jon Gislason viser nye malerier og akvareller. Landskaber og mennesker