Igen i år udstiller kunstnere fra forskellige kunstnerværksteder rundt om i
Højbjerg/Holme i Kunstnerforeningen Kubus Albas lokaler på L. A. Rings Vej 54 i
Højbjerg.
Fernisering fredag d. 2. december kl. 16-20.
Åbningstider: fredag, lørdag, søndag 11.00 – 17.00
Sidste åbningsdag: søndag d. 11. december.
På Højbjergkunstnernes Decemberudstilling kan du i år opleve værker af kunstnerne:
Lisbeth Hulgaard, Marie Kaarøe, Pia Møller Light, Kirsten Schmidt Nielsen, Julie Bach,
Christine Urfe Bendt, Christel Pilkær Thomsen, Ole C. Hansen, Karina Præstegaard, Lotte
Bækgaard,
I år har hver af de udstillende kunstnere medbragt et møbel. Et møbel, som danner rammen
for hver deres udstilling i udstillingen. Det afspejler dagligdagens virkelighed hvor vi hver
især arbejder med kunsten på hver vores sted.
Hvis man er på udkig efter en unik julegave, kan værkerne erhverves for en rimelig pris, tages
med hjem og lægges under juletræet.
”Vi vil gerne være et samtidskunstnerisk alternativ til de gængse julemarkeder, fortæller
Keramiker Christine Urfe Bendt. ”Ideen med Højbjergkunstneres Decemberudstillingen er at
give folk et pusterum i en travl tid – en pause fra de mange gøremål. Det er det som kunsten
kan – at sætte verden på pause for en stund.”
Kunstnerforeningen Kubus Alba
L. A. Rings vej 54
8270 Højbjerg
Åbningstider:
2-12.. dec. 2022
Fredag, Lørdag, Søndag og en enkelt Mandag
10 Højbjergkunstnere viser samtidskunst i en alternativ juleudstilling. Udstillingen
indeholder maleri, grafik, foto, keramik og skulptur.