Vores årlige fællesudstilling
MASKULINUM
UDSTILLINGSPERIODE : 26. Oktober 24 – 10. November 24
FERNISERING: 26. Oktober 24, klokken 14 – 16
LIVE ANMELDELSE : Søndag d. 3. november 2024 kl. 15.00 – 16.30 anmelder den [mandlige] kunsthistoriker Christian Salling udstillingen og værkerne live i udstillingsrummet. Der er offentlig adgang til eventen. (Entré: 30 kr., inkl. Kaffe)
– En kunstudstilling om hankønnet
Mænd kigger, og kvinder bliver kigget på.
Men i Kubus Albas fællesudstilling 2024 vender de [kvindelige] kunstnere blikretningen 180 grader. I kunstudstillingen ”Maskulinum” er det manden, som er objekt for det [kvindelige] kunstneriske subjekt.
Det er første gang Kubus Albas kunstnere bruger deres køn, som kunstnerisk greb i en udstilling.
I udstillingen ”Maskulinum” ser de på det maskuline med et kvindeligt blik:
Det maskuline som essens, som krop, som hormoner, som kultur eller selvforståelse.
Det maskuline som tidsånd – for maskuliniteten er i opbrud, og nye og gamle måder at være mand på strides om retten til at eksistere.
Det er stadig mest mænd, der sidder på magten. Mænd, der bliver diktatorer eller hustyranner. Men det er også mest mænd, der går i hundene, i fængsel eller begår selvmord. Det er mest mænd, der er ensomme eller deprimerede. Mænd, der dør 4 år før kvinderne.
– og mænd, de græder. Men helst kun, når ingen ser det.
Udstillingen kan ses fra den 26. okt. 2024 – 10. nov. 2024. Alle dage fra kl. 14.00 – 18.00
Fernisering: Lørdag d. 26. okt. 2024, Kl. 14.00 – 17.00
Alle er velkommen og vi glæder os !
VI SØGER ET NYT MEDLEM MED START I DET NYE ÅR 2025
Kubus Alba er et kunstnerdrevet dynamisk fællesskab, som tilbyder både udstillingsrum og værksteder. Grundlagt og drevet af professionelle kunstnere siden 2020, er stedet gennemsyret af en levende og uhøjtidelig kreativitet, hvor der er rig plads til fagligt stimulerende samtaler, eksperimenter og spontane udfoldelser.
Vi tilbyder separat arbejdsplads og adgang til udstillingsrum, grafisk værksted og vel udstyret fælles værkstedsrum. Her er en skøn have, gratis p-plads og bus til døren.
Månedlig udgift alt incl. 2750,- kr. plus 3 md. Depositum.
Skriv på mail for nærmere info info@kubusalba.dk